Telefonen ligger med skærmen nedad, mens kaffen bliver kold. En besked fra en ven venter, men efter en lang dag kan selv et enkelt svar føles krævende. Når man ofte står alene med uro eller svære tanker, kan det både virke tiltrækkende og uoverskueligt at mødes med andre. Her kan gratis gruppeterapi være et sted at mærke efter, hvordan det er at være sammen med andre i rolige rammer.
Et gruppeforløb begynder med trygge rammer – ikke præstation
Hvordan er det egentlig at træde ind i et rum, hvor de andre også kommer for at tale om det, der er svært? Et gruppeforløb samler en terapeut og deltagere om samtaler, hvor man kan lytte, fortælle om egne oplevelser og høre, hvordan andre håndterer lignende situationer. Ingen forventer, at man fortæller alt ved det første møde.
Maja står måske uden for døren og mærker trangen til at vende om. Hun har øvet sig på at forklare, hvorfor hun er nervøs, men da samtalen går i gang, opdager hun, at hun gerne må lytte først. Det er en nænsom og realistisk måde at begynde på.
Klare rammer kan gøre det lettere at vide, hvad man går ind til. Deltagerne skiftes til at tale, og alle kan tage tingene i deres eget tempo. Vil du læse om et konkret tilbud, kan du se beskrivelsen af gruppeforløbet. Det kan være rart at undersøge, hvor og hvordan møderne foregår, før man beslutter sig.
Genkendelse kan lette følelsen af at stå alene
Når man længe har gået med en bekymring, kan det føles, som om tankerne kun giver mening inde i ens eget hoved. I gruppen kan en andens fortælling pludselig lyde velkendt: knuden i maven før en aftale eller trangen til at trække sig, når nogen spørger, hvordan man har det. Genkendelse løser ikke alt, men den kan gøre ensomheden mindre tung.
En deltager fortæller måske, at hun altid siger ja til ekstra opgaver på arbejdet og bagefter bliver vred på sig selv. Ved bordet sidder en anden, der kender følelsen af gerne at ville hjælpe og samtidig være helt udmattet. Når den forbindelse opstår, behøver ingen skynde sig med gode råd. Jeg synes, det er befriende, at man ikke behøver forklare hver eneste detalje – det er sjældent nødvendigt med en hel sagsmappe for at blive forstået.
Fællesskab i terapi betyder ikke, at alle skal være enige eller dele på samme måde. Nogle taler meget, mens andre tænker længe, før de siger noget. Man kan også være med ved at lytte. Måske bliver det senere lettere at fortælle, hvad der fylder derhjemme eller på arbejdet.
Den første samtale må gerne føles lidt akavet
Før et møde kan nervøsiteten vise sig i helt konkrete spørgsmål: Hvad hvis stemmen ryster? Hvad hvis jeg ikke kan finde ordene? Det er almindelige bekymringer, og man behøver ikke møde op med en færdig tale. Gratis gruppeterapi kan være en mulighed for at øve sig i at være sammen med andre uden at skulle præstere eller være den mest åbne i rummet.
Jonas plejer at melde afbud til sociale aftaler, når uroen melder sig. Første gang i gruppen beslutter han sig for blot at sige sit navn og fortælle, at han gerne vil lytte. Senere får han sagt, at han ofte trækker sig, selvom han egentlig savner kontakt. Det er ingen stor tale, men for ham er det et lille skridt med betydning.
Hvis du er nervøs, kan du skrive et par stikord på en seddel inden mødet: Hvad vil du gerne have hjælp til? Hvad ville gøre det lidt tryggere at deltage? Måske hjælper det også at vide lidt om lokalet og mødets forløb på forhånd. En lille plan kan være rar at holde fast i, når tankerne begynder at løbe.
Det, man øver i gruppen, kan følge med hjem
Når man sætter ord på sine behov i en gruppesamtale, kan man tage erfaringen med sig ud ad døren. Måske øver man sig i at sige: »Jeg har brug for at tænke over det, før jeg svarer.« Senere kan den sætning bruges over for en kollega, en ven eller et familiemedlem. Det er en konkret gevinst ved at øve sig i et trygt fællesskab.
Sara siger normalt ja, når en ven spørger, om hun kan hjælpe med en flytning, selvom hun er træt. I gruppen øver hun sig i at mærke efter og fortælle, hvad hun faktisk har overskud til. Næste gang kan hun måske svare: »Jeg kan ikke hjælpe hele dagen, men jeg kan komme forbi en stund.« Så bliver valget ikke kun mellem at sige ja til alt eller nej til det hele.
Inden du tager det første skridt, kan du skrive én ting ned: Hvad ville gøre det nemmere for mig at møde op, lytte eller sige lidt? Måske er svaret at kende rammerne på forhånd, måske at give sig selv lov til at være stille. Der findes ikke én rigtig måde at begynde på, og du kan starte lige dér, hvor du er.
—
Læs om, hvordan et trygt gruppeforløb kan give plads til at lytte, dele i eget tempo og øve sig på fællesskab i hverdagen.
Se mere hos omdp.dk.